9. september 2017

9. september 2017

Om 3 dage fylder jeg 6 måneder. Livet er kommet ind i en slags hverdagsrytme, hvor mor og far arbejder og hvor Machico og jeg enten er nogle timer alene hjemme, eller hvis de skal arbejde længe, så kommer vi med mor på arbejde. Vi kommer hver dag ud på en dejlig skovtur, og derudover går vi også en morgentur, og så laver mor og mig altid et eller andet alene sammen, uden forstyrrende indgriben af far eller Machico. 

Forleden gik vi fx en aftentur, men vi nåede ikke så langt før naboen (en mand) og så naboens Bella og Tulle (2 labrabedårendedamer) kom løbende ud for at ville være sammen med mig. Jeg syntes især at Tulle var meget spændende, både sådan lidt underdanig og så lod hun mig villigt hoppe op på ryggen af hende.....

Igår på vej hjem fra arbejde besøgte vi mors veninde Charlotte; hun har vist sådan giftet sig til en brun labrador der hedder Kato. Vi gik en tur i skoven i øsende regnvejr, men det gjorde ikke noget for vi pjaskede alligevel rundt i samtlige vandhuller og grøfter vi kunne opdrive i Gribskov syd....Kato er meget velopdragen han kommer sågar når de kalder på ham (mandsling) så vi fik lov at løbe løs i skoven; det har jeg aldrig fået lov til før, i længere tid ad gangen, fordi mor og far er så pylrede (som om jeg kunne drømme om at stikke af .....)

Idag har vi som hver lørdag formiddag, været til træning i kreds 55 i farum; og jeg havde besluttet at vi skulle gå spor idag; så jeg ligesom kunne vise de andre hvalpe (som alle er ældre end jeg) hvordan den kage skal skæres :-). Jeg er nemlig über-erfaren ud i spor, jeg tror mindst jeg har prøvet det 4-5 gange før...
Og det kan nok være at de andre hundeejere tabte underkæben i forbløffelse over mine evner (hvad havde de regnet med?); jeg gik dagens længste spor i sikker stil med snydesnudeskaftet helt nede ved jorden, og overså ikke en eneste guf, og lavede ingen svinkeærinder. Jeg gøede heller ikke da jeg blev taget ud af bilen; jeg havde jo ligesom lovet mor at være en god dreng idag.


Min mor var vist meget stolt af mig; ihvertfald kørte vi et dejligt sted hen og gik tur, på hjemvejen. Det var noget der hed Kagerup (mmm lyder jo lovende) og Solbjerg Engsø. Der vankede ingen kager desværre, kun nogle sølle godbidsrester; men vi gik en dejlig tur langs søen og trænede lidt mere inden vi kørte hjem da jeg havde meddelt at jeg med mine store spidse ører kunne høre sofaen kalde helt nede fra Kagerup.

img_5966jpgimg_5939jpgimg_5956jpgimg_5957jpgimg_5959jpgimg_5921jpgimg_5924jpgimg_5927jpgimg_5898jpg