9. maj 2017

9. maj 2017

Min mor har været meget bekymret for mig idag, fordi jeg ikke vil spise en brøkdel af det, som foreskrifterne siger at en hvalp i voksealderen skal spise. Jeg har heldigvis fået hende til at diske op med alskens lækkerier ellers, som jeg kun nipper lidt til, og hun synes, at jeg er blevet lidt tynd. Men her til aften fandt hun endelig ud af hvad jeg gider at spise: råt økologisk fritgående hakket oksekød kunne jeg overtales til at guffe i mig. Nu har jeg så til gengæld fået rigtig meget energi, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre ved. Ellers er dagen gået med at mor har trænet med mig og gået nogle små ture hvor jeg har mødt naboer og en hund og sådan.