9. juni 2017

9. juni 2017

Hvad har jeg så lavet i denne uge....udover at vokse adskillige hundrede gram om dagen :-)...Jo, i tirsdags kørte vi en tur i Doggy Ride og så mødtes vi med mors veninde Katrine, som har sådan en hest, og så gik vi sammen en tur i skoven. Den var lidt stor men egentlig ikke spor farlig. 

Dagen efter mente mor, at jeg var blevet stor nok til at gå hele vejen hjemmefra og hen i skoven sammen med Moster Zug (som vi kalder Machico), pludselig henne i skoven tøede Moster Zug op, og vi legede rigtig skægt. Hun vil helst lege tagfat, og det er jo nemt for hende med de der sprinterlår hun har. 

Herhjemme er hun så småt ved at acceptere, at jeg altså ikke bliver hentet igen; hun har ellers håbet på at mor og far snart var færdige med at passe mig. Så nu kan døre og låger stå ludt åbne og vi kan også være i haven sammen uden at jeg får hak i tuden. Men jeg skal gå på listepoter omkring hende, og det er altså ret svært for mine store poter, der har det med at trampe. 

Idag har vi været i svømmehallen; det var noget værre fis, som om det skulle være svære svært at svømme de der par baner. Jeg blev talt til som om jeg var et børnehavebarn ;.) 

Det er i øvrigt også dødirriterende at far vækker mig hver nat og smider mig ud i haven og insisterer på at jeg skal tisse. Bare fordi han ikke selv kan holde sig behøver det jo ikke at gå ud over os andre. Gamle ogginok :-) som om jeg nogensinde har skullet ud om natten og tisse!!!! Hrmpppfff
dsc03845jpg

Der var en nat hvor jeg kom til at lukke mig selv inde i bryggerset, fordi jeg tumlede rundt med mit legetøj omme bag døren. Hvad skulle jeg så tage mig til ud over at splitte mors boks med huer og halstørklæder. Det her var straffen. Jeg gør det aldrig mere. På æresord!dsc03835jpg
dsc03858jpgdsc03865greyjpg