31. december 2017

31. december 2017

Så blev det nytårsaften. Det har været en travl december for lille mig. Først var der Juleafslutningen i hundeklubben først på måneden. Jeg var heldigvis på hold med Farmor Gipsi og onkel Martin, og så en af de hvide schæfere fra mit eget hold og så en fremmed. Vi klarede os pissegodt, fik topkarakterer i alle øvelserne, men alligevel kom vi næstsidst ....det stinker!!!

Så har vi haft en masse af fars gamle soldaterkammerater eller noget i den stil (måske var det gamle triathleter) på besøg til mandeaften; og juleaften kom onkel Bo og bedstefar på besøg til andesteg. Jeg lagde op til en hyggelig aften med at starte med at bide Bo i hånden så mor måtte finde al mulig førstehjælp frem. Jeg blev ikke Mr popular den dag :-(

Så har vi gået en masse ture i skoven, og det er gået rigtig meget frem med mit dårlige venstre forben. Men så fordi jeg kastede op i forgårs og havde det dårligt, og skulle til kontrol hos dr. Katie; tog mor mig med på arbejde for at tage et røntgenbillede af min mave for at se om der var noget galt, eller om jeg bare havde drukket for meget mosevand mmmmmm......der var vist ikke det store galt med mavsen, men jeg kom til at træde forkert da jeg skulle ned fra røntgenbordet (mor påstår hårdnakket at jeg sprællede meget, vissevasse...) så jeg vrikkede om på mit højre forben eller noget i den stil så jeg kunne slet ikke støtte på benet og hylede og skreg (mest for at give mor dårlig samvittighed)...Nå godt jeg skulle til dr. Katie et par timer efter. Hun undersøgte mig meget og jeg fik en masse smertestillende og akupunktur og blev beordret ro ... aaarrgghh ikke nu igen. Så mor er i dårligt humør og jeg må ikke spasse rundt ude i skoven i lang tid nu igen, øvøvøvøv.

Juleaften var jeg ude at gå tur med 22 andre schæferbanditter; og det var smadderhyggeligt. Jeg fik nogle nye venner (og måske også en enkelt uven :-) ) , og mor var meget stolt af mig fordi jeg opførte mig nogenlunde ordentligt. 

Nå, nå alt kommer til alt, er jeg meget godt tilfreds med den familie der har valgt mig, så mit fødeår 2017 har alt i alt været OK:-)

DSC05079jpgMig og min farmor 


Mig og onkel MartinDSC05112jpg
DSC05121jpgDSC05128jpgIMG_6533jpgIMG_6534jpgIMG_6510jpg