21. maj 2017

21. maj 2017

Det har været en travl weekend og jeg har fået trætte poter. Lørdag formiddag var vi til hvalpetræning i kreds 55, og jeg fik lov at bide i YndlingsPer som Kutyas yndligsfigurant altid har heddet her i Uglebo. 
Bagefter var mor og jeg til DM i triathlon "Tri på Tyren" hvor jeg legede med en lille brun labradorpige på 12 uger. Jeg fik ikke set så meget af selve løbet må jeg indrømme, og mor havde mest travlt med at snakke med sine tri-venner. Jeg fik også hilst på noget der hedder en fransk hotdog; den sagde mærkelige gryntelyde og lignede en mellemting mellem min lyserøde plysbamse og en kortbenet boxerhund. Den var nu sød nok, og den fik nogle tæsk. Jeg blev ret træt efter den omgang.
Min mor var ikke rigtig træt, så hun tog det der mærkelige stramme tøj på (som far også altid går rundt i) og satte sig op på den der tingest henne i Emilskuret, og jeg kom i kravlegården. Jeg elsker at være i kravlegården mens mor og/eller far cykler, det var der også noget med at Kutya elskede.
dsc03493jpgdsc03495jpg
Søndagen gik med en lille morgentur, og så trænede mor og far nogle timer, for jeg var fakkertalt ret træt efter lørdagens strabadser. 
Om eftermiddagen lavede vi fis og ballade hjemme i haven i dejligt solskin; og så var vi en tur på stranden igen. Det var smaddersjovt, og Machico og jeg legede igen i vandkanten; hun blev helt vildt pjattet hende den ellers så sure moster.
Træerne vokser nu ikke ind i himlen, for når vi er hjemme i Uglebo er hun stadig sur på mig. Mokke!


dsc03514jpgdsc03510jpgdsc03525jpgdsc03536jpg