8. september 2019

8. september 2019

Idag har jeg været nede hos min familie i Havdrup. Jeg kan jo ikke lide nogensomhelst andre mennesker end mor og far, men i al hemmelighed er jeg også glad for mine oprindelige forældre Gert og Elisabeth. Jeg prøver bare at puste mig op når jeg hilser på dem, for at bevare en vis street credit. Nu har mor og mig været hos Elisabeth og Gert nogle gange her på det sidste og jeg føler mig altså meget godt hjemme der. Min hundemor Madonna har jeg stor respekt for, for når jeg prøver at virke smart, så nedstirrer hun mig helt vildt, så jeg har fundet ud af, at hvis jeg går i en stor bue udenom hende, så lader hun mig være i fred. Vi leger altid rigtig sjovt med bolde på den dejlige græsplæne, og engang imellem går vi også tur.Så, gudhjælpemig, idag under eftermiddagskaffen, begynder Mor Madonna at gø og fare rundt, og jeg løber med hen til hegnet og kigger. Men må hellere skynde mig hen til mor, hvis der nu skulle komme en øksemorder hen og overfalde hende imens jeg holder øje ved hegnet. Lige pludselig kommer der en mand ind, og selv om jeg løber hen mod ham med rejste børster, griner han bare og kalder mit navn...hvor f..... kender han mit navn fra??? Jeg må jo hellere hilse på ham...så! Selvom mor Madonna forsøger at holde mig væk, får jeg endelig hilst på manden. Nu husker jeg pludselig at det jo er Martin, og Karina er også med, og lige pludselig er der 6 mennesker jeg er rigtig glad for. Det er nu også meget hyggeligere hvis man kan fjolle rundt og lege bold og få guffer af 6 mennesker istedet for 2.


 

69397939_2403434486645172_7776654428236414976_njpg70091303_2403434119978542_4492071192118689792_njpgIMG_0792JPG