3. november 2018

3. november 2018

Puha det er blevet et hårdt liv at være mig. Nu hvor jeg er "voksen" synes mor ligesom at det er på  tide, at jeg begynder at opføre mig derefter...såååå efter at hun var færdig med alle sine konkurrencer og rejser med det pjat, så har hun nu besluttet at gå all in på lille mig, pyha. Det indebærer at vi går til lydighedstræning på hundebanen om onsdagen, om lørdagen er vi afsted på færdselsture med en masse andre banditschæfere; så løber mor og mig 3 gange om ugen, for tiden 5 km ad gangen, og vi laver spor ca 3 gange om ugen også. 

Mor synes, at det har hjulpet lidt på min hidsighed, nu farer jeg ikke længere i hovedet på alt og alle, men nøjes med at gø...og gø, og gø og gø.... men hvad skal jeg gøre, når nu jeg ikke må bide i folk eller fare i hovedet på dem, hvordan skal jeg så fortælle verden, at jeg er den største og stærkeste hanschæfer, og ovenikøbet den smukkeste. Det skal verden jo vide, og ikke mindst de der dameschæfere, som indimellem lugter så dejligt...

Jeg synes. at det er dejligt, at mor og mig er så meget ude at lave sjove ting; så har jeg det allerbedst. Spor er pærelet, og mor bliver lige imponeret hver gang jeg følger hendes spor...men altså, mellem os sagt, så er det jo som at følge sporet efter en flok på 1000 elefanter gennem en skov, så tydeligt er det. Det er også sjovt at løbe, selvom mor løber sneglelangsomt. Håber snart hun kommer i bedre form, den sløve banan...På færdselsturene har jeg fået en del veninder, som jeg altid har det sjovt med, og der er et par af de unge undermåler-hanhunde, som også godt må være der...men så er der Choko...ham kan jeg bare ikke udstå....han er bare så dengseagtig og gør alt hvad hans far siger, jeg kan ikke holde ud at se på det ;-)

Jeg tror egentlig også at Machico er glad for, at mor og mig er så meget afsted, for så tager far hende ud på egen hånd, og hun har sladret til mig og siger at han altid tager guffer med og laver spor med hende og så leger de agility henne i skoven. Jeg tror også at hun synes, at det er dejligt at gå uden mig, for så slipper hun for alle min skin attacks hihi...hun er så sød når hun er sur, hende Moster Zug.

Mor har været meget flittig på det sidste (det kan man ikke sige om far, han klager bare over sin ødelagte skulder og sin discusprolaps, som han fuldstændig hen i vejret påstår, at jeg er ansvarlig for...ren galimatias at påstå), hun har istandsat mit værelse, som så lidt slidt ud. Hun påstår, også helt hen i vejret, at det er fordi jeg har gnavet i fodpanelerne og radiatorskjuleren....jeg husker det altså som om, at de skader var der, da jeg flyttede ind i Uglebo. Nå, men nu er der nymalet, gulvet renset og ludbehandlet på ny, og med ny radiatorskjuler, og nye billeder, og så har mor købt et skilt til mit værelse - det hedder Király utca (for de uindviede betyder det Kongevej). Køkkenet har også fået en ordentlig tur, der er blevet malet overalt, slebet gulve og ludbehandlet gulvet, så der er blevet meget fint. Der er også lagt et langt tæppe, som mor siger er til at skåne gulvet for mine store pladderpoter....altså hvis man ikke tåler en smule snavs, skal man ikke anskaffe sig hund!
Bortset fra det går alt meget godt her i Uglebo. Machico og mig glæder os til juleferie, hvor vi skal ned i vores nye hus, Uglebo2, i daglig tale kaldet UB2. Vi har hyret en mand, Chris, til at hegne hele molevitten ind så mig og Machico kan løbe rundt og spille tossede lige fra dag 1 hurraaaaa. Mor og far piver godt nok lidt over udgifterne til det der hegn, men altså, hvis ikke man har 65 000kr til hegn, så skal man ikke anskaffe sig hund tsk tsk tsk.

DSC05934redjpgIMG_8153JPGIMG_8197JPGIMG_8198JPGIMG_8460JPGIMG_8464JPGDSC05941jpgDSC05964jpgDSC05969jpgDSC05984jpg