26. januar 2019

26. januar 2019

Det er januar og der er endelig blevet dejlig temperatur. Idag har mor og mig været på gåtur med alle vennerne fra Kreds 5 - jeg hyggede mig især med Athena; hun er rigtig sød, og vi legede på agilitybanen da vi kom tilbage til hundeklubben efter gåturen i Hillerød. 
Ellers er der siden sidst sket det, at en dag i december, pakkede mor og far Cactus, og proppede Moster Zug og mig ind i Cactus sammen med al mulig ragelse, og så kørte og kørte og kørte vi i mange mange timer, indtil vi en morgen kørte ind foran et lillebitte hvidt hus. 
Mor og far var vist lidt trætte for selvom det var morgen, så gik de i seng...jeg fik heldigvis vækket dem efter 1 time, for Zug og mig var jo ligesom ikke trætte; vi havde lige sovet over et døgn nærmest.
Det viste sig at være et meget dejligt hundested; der var masser af plads ude på grunden, og jeg kunne spurte rundt og gø til højre og venstre uden at få skældud, og jeg kunne være udenfor hele dagen. Mor og far har fået en eller anden til at bygge et hegn - a la Trumphhegnet mod Mexico; det holder effektivt alle hunde- og menneskemigranter væk fra UB2 :-)
Mor gik tit en aftentur med mig men ellers fik jeg bare lov at lege udenfor hele tiden. Vi var allesammen meget trætte om aftenen, så vi faldt tit i søvn på sofaen i en stor bunke, for vi frøs også lidt om aftenen, så det var dejligt at putte under tæppet. 


IMG_8929jpgDSC06030jpgDSC06033jpgDSC06048jpgDSC06051jpgDSC06108jpgIMG_8872jpg