26. januar 2019

Det er januar og der er endelig blevet dejlig temperatur. Idag har mor og mig været på gåtur med alle vennerne fra Kreds 5 - jeg hyggede mig især med Athena; hun er rigtig sød, og vi legede på agilitybanen da vi kom tilbage til hundeklubben efter gåturen i Hillerød. 
Ellers er der siden sidst sket det, at en dag i december, pakkede mor og far Cactus, og proppede Moster Zug og mig ind i Cactus sammen med al mulig ragelse, og så kørte og kørte og kørte vi i mange mange timer, indtil vi en morgen kørte ind foran et lillebitte hvidt hus. 
Mor og far var vist lidt trætte for selvom det var morgen, så gik de i seng...jeg fik heldigvis vækket dem efter 1 time, for Zug og mig var jo ligesom ikke trætte; vi havde lige sovet over et døgn nærmest.
Det viste sig at være et meget dejligt hundested; der var masser af plads ude på grunden, og jeg kunne spurte rundt og gø til højre og venstre uden at få skældud, og jeg kunne være udenfor hele dagen. Mor og far har fået en eller anden til at bygge et hegn - a la Trumphhegnet mod Mexico; det holder effektivt alle hunde- og menneskemigranter væk fra UB2 :-)
Mor gik tit en aftentur med mig men ellers fik jeg bare lov at lege udenfor hele tiden. Vi var allesammen meget trætte om aftenen, så vi faldt tit i søvn på sofaen i en stor bunke, for vi frøs også lidt om aftenen, så det var dejligt at putte under tæppet. 


IMG_8929jpgDSC06030jpgDSC06033jpgDSC06048jpgDSC06051jpgDSC06108jpgIMG_8872jpg
3. november 2018

Puha det er blevet et hårdt liv at være mig. Nu hvor jeg er "voksen" synes mor ligesom at det er på  tide, at jeg begynder at opføre mig derefter...såååå efter at hun var færdig med alle sine konkurrencer og rejser med det pjat, så har hun nu besluttet at gå all in på lille mig, pyha. Det indebærer at vi går til lydighedstræning på hundebanen om onsdagen, om lørdagen er vi afsted på færdselsture med en masse andre banditschæfere; så løber mor og mig 3 gange om ugen, for tiden 5 km ad gangen, og vi laver spor ca 3 gange om ugen også. 

Mor synes, at det har hjulpet lidt på min hidsighed, nu farer jeg ikke længere i hovedet på alt og alle, men nøjes med at gø...og gø, og gø og gø.... men hvad skal jeg gøre, når nu jeg ikke må bide i folk eller fare i hovedet på dem, hvordan skal jeg så fortælle verden, at jeg er den største og stærkeste hanschæfer, og ovenikøbet den smukkeste. Det skal verden jo vide, og ikke mindst de der dameschæfere, som indimellem lugter så dejligt...

Jeg synes. at det er dejligt, at mor og mig er så meget ude at lave sjove ting; så har jeg det allerbedst. Spor er pærelet, og mor bliver lige imponeret hver gang jeg følger hendes spor...men altså, mellem os sagt, så er det jo som at følge sporet efter en flok på 1000 elefanter gennem en skov, så tydeligt er det. Det er også sjovt at løbe, selvom mor løber sneglelangsomt. Håber snart hun kommer i bedre form, den sløve banan...På færdselsturene har jeg fået en del veninder, som jeg altid har det sjovt med, og der er et par af de unge undermåler-hanhunde, som også godt må være der...men så er der Choko...ham kan jeg bare ikke udstå....han er bare så dengseagtig og gør alt hvad hans far siger, jeg kan ikke holde ud at se på det ;-)

Jeg tror egentlig også at Machico er glad for, at mor og mig er så meget afsted, for så tager far hende ud på egen hånd, og hun har sladret til mig og siger at han altid tager guffer med og laver spor med hende og så leger de agility henne i skoven. Jeg tror også at hun synes, at det er dejligt at gå uden mig, for så slipper hun for alle min skin attacks hihi...hun er så sød når hun er sur, hende Moster Zug.

Mor har været meget flittig på det sidste (det kan man ikke sige om far, han klager bare over sin ødelagte skulder og sin discusprolaps, som han fuldstændig hen i vejret påstår, at jeg er ansvarlig for...ren galimatias at påstå), hun har istandsat mit værelse, som så lidt slidt ud. Hun påstår, også helt hen i vejret, at det er fordi jeg har gnavet i fodpanelerne og radiatorskjuleren....jeg husker det altså som om, at de skader var der, da jeg flyttede ind i Uglebo. Nå, men nu er der nymalet, gulvet renset og ludbehandlet på ny, og med ny radiatorskjuler, og nye billeder, og så har mor købt et skilt til mit værelse - det hedder Király utca (for de uindviede betyder det Kongevej). Køkkenet har også fået en ordentlig tur, der er blevet malet overalt, slebet gulve og ludbehandlet gulvet, så der er blevet meget fint. Der er også lagt et langt tæppe, som mor siger er til at skåne gulvet for mine store pladderpoter....altså hvis man ikke tåler en smule snavs, skal man ikke anskaffe sig hund!
Bortset fra det går alt meget godt her i Uglebo. Machico og mig glæder os til juleferie, hvor vi skal ned i vores nye hus, Uglebo2, i daglig tale kaldet UB2. Vi har hyret en mand, Chris, til at hegne hele molevitten ind så mig og Machico kan løbe rundt og spille tossede lige fra dag 1 hurraaaaa. Mor og far piver godt nok lidt over udgifterne til det der hegn, men altså, hvis ikke man har 65 000kr til hegn, så skal man ikke anskaffe sig hund tsk tsk tsk.

DSC05934redjpgIMG_8153JPGIMG_8197JPGIMG_8198JPGIMG_8460JPGIMG_8464JPGDSC05941jpgDSC05964jpgDSC05969jpgDSC05984jpg
12. august 2018

Det har været en travl sommer; og det har været dejligt vejr, så jeg har ikke orket at sætte mig ind foran computeren og skrive :-).
For 6 uger siden pakkede og pakkede mor og far en hel masse ragelse sammen og proppede det ind i Cactus, og til sidst proppede de også Machico og mig ind i bilen, og så kørte vi i skoven...det troede jeg ihvertfald. Men hold op...hvor var det en lang tur, det tig 27 timer og da vi endelig stoppede var vi et meget mærkeligt sted. Der lugtede helt forkert og græsplænen var tør og stikkende og der var meget varmt. 
Vi fandt os hurtigt til rette og det endte egentlig med at være dejligt. Vi var kommet til et land der hedder Spanien og vi boede i et lille hus langt ude på landet og oppe på et bjerg. Mor og far stod heldigvis tidligt op, mens det endnu var køligt (jeg hjalp måske med til at de stod op, for først begyndte jeg at stønne højlydt, så begyndte jeg at slikke mig meget larmende og til sidst båttede jeg mor lige på næbbet, og derefter slikkede (eller måske bed jeg lidt) jeg far på tæerne og til sidst måtte jeg simpelthen stige op i deres hundekurv og trampe lidt rundt på dem. Jeg havde jo altså ting at se til på bjerget. Jeg skulle holde styr på hvor vildsvinene havde været om atten, og slæbe rundt på de der mærkeligt tunge pinde de har her (far kalder det forbandede oliventræer) og så skulle jeg også plage livet af Machico og overfalde hende 1000 gange på gåturen. Hun er så sød når hun bliver sur ;-)
Når vi havde gået morgen tur var jeg helt vildt træt i lang tid og mor og far var meget passende væk så vi kunne hvile os. Så kom de hjem og vi spiste sandwiches med pølser uhmmm. Lidt senere skulle jeg udholde 5 km i bilen, ned til kanalen, og jubiiiii så fik jeg lov at svømme så længe jeg gad (og jeg gad altid meget længe). Mor og far synes at jeg var blevet helt vildt god til at svømme. De skulle bare vide at jeg har øvet mig og læst teori hele vinteren ...:-)
Så kørte vi hjem og spiste dejlig aftensmad udendørs og kiggede ud på vores bjerg. Når der en gang om ugen kom en bil forbi kunne jeg endelig få lov at gø igen - min spæde røst var ellers blevet helt rusten fordi der ikke rigtig var noget at gø ad på daglig basis.
En eller anden dag kørte vi en længere tur, og det var meget varmt, og vi skulle gå en tur i noget ørkenagtigt landskab, men så... en dejlig grøn sø. Machico og jeg styrtede ned i vandet og det var det dejligste vand nogensinde.
Sådan gik de fleste dage og det var rigtig dejligt at være meget sammen alle 4. Men så en skønne dag pakkede og pakkede mor og far sammen igen og vi kørte den lange tur hjem til Danmark, hvor det gudhjælpemig var næsten ligeså varmt de næste par uger. Men nu er det heldigvis blevet 13 grader og regn og jeg har fået min sædvanlige energi og appetit tilbage.

DSC05606jpgDSC05616jpgDSC05692jpgDSC05744jpgDSC05750jpgDSC05770jpgDSC05823jpgDSC05851jpgDSC05858jpgIMG_7588jpg
21. maj 2018

Jeg kommer i skoven to gange hver eneste dag; og det har været meget varmt de sidste par uger, så far tager tit Machico og mig med til skovsøen, hvor Machico simpelthen er så modig; hun kaster sig frygtløst ud i vandet uden at ane om hun kan bunde....lige på det punkt er jeg lidt mere fornuftig, jeg går langsomt ud og går kun i til navlen, som baderådene altid har sagt. 

Så har jeg været i pension, fordi mor ville til Korsika....det var superfedt, det føltes næsten som at være herhjemme:-) for både far og Machico var her, og jeg var slet ikke i bur. Ved nærmere eftertanke er det vist bare noget fis...jeg skulle have været i hundepension sammen med Machico, men far syntes at det var så synd, så han ofrede sig, og blev hjemme fra Korsika for at passe os herhjemme. TAK FAR!!!

Jeg er så småt ved at pakke til sommerferien, der er kun godt en måned til jeg endelig skal på ferie; det er sgu osse så r..kedeligt altid at være herhjemme. Mor siger at vi skal til Nordspanien i år, fordi der var for varmt til mig i Sydspanien hvor vi var sidste sommer. TAK MOR!!!

Jeg har anskaffet mig et køletæppe, som jeg har testet ude på terrassen. Det virker meget godt!

Jeg går stadig til træning i kreds 55, men nogengange har mor og mig svært ved at nå det, for mor har meget travlt med at redde hunde og katte på sit nye arbejde. Det er selvfølgelig godt for dem men skidt for mig.

IMG_7191jpgIMG_7219jpgIMG_7227jpgIMG_7232jpgIMG_7235jpg
12. marts 2018

 Nu er jeg blevet 1 år gammel, siger min mor. Og der har været en farlig ståhej omkring min person idag. Det startede imorges med at Machico og mig fik en ny bamse hver, og nøøj den var sjov. Resten af dagen har Machico og mig drillet hinanden med at stjæle den andens bamse hihi.  Vi har været i skoven som sædvanligt to gange og gået i øsende regnvejr så vi blev helt våde og kolde, men så var det godt at mor hade sørget for at vi nu begge har fået Siccarodækkener, uhmmmm. Til aftensmad fik vi den dejligste mad jeg nogensinde har fået; så fra nu af vil jeg aldrig spise det der tarvelige pulvermad bvadrrr. Vi fik oksehøjreb, kyllingelever, flæskesteg, ris, majs og ærter, øj det var dejligt. Så har mor også givet mig (rettelse, tror faktisk at det er mest til hende) en sele med tilhørende line og løbenælte, så vi snart er klar til canicross, trekkingture og løbeture i skoven. Det bliver sjovt.  

DSC05349jpgDSC05342jpgDSC05339jpgDSC05357jpgDSC05360jpgIMG_6835jpgIMG_6854jpg